Black Friday

21-11-2018

Dagen som alle i e-handlen snakker om, nærmer sig. Nemlig Black Friday. Det er en af de helt store salgsdage på året, men hvordan håndterer virksomhederne egentlig det pludseligt store ordrepres? 

For mange logistikfolk er Black Friday en hovedpine. Det er den dag på året, hvor ordre flowet kan risikere at stige eksplosivt, hvis man er en af de forhandlere der er hoppet med på Black Friday bølgen. I en ny analyse fra FDIH svarer 45 % af net butikkerne, at de forventer, at salget bliver mindst 25 % bedre end sidste år – 10 % forventer en stigning på mindst 50 %.  

Black Fridag '17 vs. '18

Kilde: FDIH.dk

Det betyder at man den ene dag på året, kan risikere at være nødt til at skalere op. Ekstra folk, ekstra lagerplads mv. Men hvordan håndterer man det?  

Et af vores bedste råd er at sørge for at have en overordnet strategi for Black Friday. Dette gælder ikke kun for, hvilke varer man tror kunderne vil købe, men i særdeleshed også en strategi for ens logistik.  

Hvis ikke, kan man risikere ekstra udgifter når produkter skal returneres og refunderes, fordi der under tidspres, kan være opstået fejl i produktion eller på lageret.  

Plukfejl sker nemlig ofte på dage som disse, da ordrepresset er langt større end normalt. En af de løsninger der er på denne udfordring, er at automatisere plukkene og dermed eliminere, eller hvert fald mindske plukfejl. 

Det ses samtidig i den voksende e-handel, at der er et stigende antal enkeltordrer, der sendes som pakker, i stedet for større paller og kasser. På baggrund af dette er der opstået et større behov for områder på lageret, hvor man kan plukke og pakke varer. Samtidig kræver disse stationer højere effektivitet og et hurtigere gennemløb, da kunderne forventer korrekt og hurtig levering.  

Black Friday

Der findes mange forskellige løsninger indenfor automation der kan løse dette. For at finde den rigtige løsning for virksomheden er det vigtigt at kortlægge hvilke behov man har og på den måde se hvilke løsninger der kan dække dem og samtidig sikre Return On Investment. 

En af vores kunders helt store udfordringer var plukfejl, hvorved de tabte mange tusinde kroner. De valgte, efter at have kortlagt deres behov, at investere i vores EffiMat® løsning. Inden investeringen havde de ca. 15 plukfejl om ugen, men efter investeringen 0, og er det ikke sådan det burde være hos alle virksomheder?. Udover at dette har sparet dem for tusindvis af kroner hver uge, har det også betydet at de nu har tilfredse slutkunder, som får de ønskede produkter til tiden. 

Gode råd 

  • Hav en klar overordnet strategi for Black Friday 
  • Sørg for at samle data fra tidligere år, og kig på tendenser.  
  • Lov ikke levering til næste dag 
  • Hav et fyldt varelager, medmindre planen er at komme af med restvarer.  
  • Brug Black Friday som en måde til at skabe opmærksomhed på, inden julesalget går i gang.  
  • Få folk til at tilmelde sig nyhedsbrev. Hvis man formår at gøre sig bemærket på Black Friday, er der også stor chance for, at man har skabt en masse fremtidige kunder. 
  • Beregn hvorvidt automation kan være en fordel. 

Vi håber at i alle får en god Black Friday uden uforudsete komplikationer. 

Brug for tekniske detaljer? Se information her