Hvad lærte vi på FDIHs logistikkonference?

16-11-2018

Vi deltog i sidste uge på FDIHs logistikkonference sammen med mange andre virksomheder. Men hvad fik vi egentlig ud af at deltage?

Der er mange forskellige aspekter af en logistikkonference som denne. For os handlede vores deltagelse primært om at få en følelse for, hvad der sker i industrien og hvilke udfordringer den står med. 

FDIH

Dagen stod på spændende talere, og muligheden for at kun netværke med en masse virksomheder.  

Men det vigtigste vi tog fra konferencen med, var en fornemmelse for den udvikling der er på markedet for e-commerce. Noget af det vi fik mere indsigt i, var bl.a. de store udfordringer virksomhederne står med når de ønsker at vækste. Det medfører naturligt mange forøgede udgifter og er ofte en forhindring for virksomheder.  

Ivan Jæger fra ProShop var en af dagens talere og fortalte lidt om hvad det har betydet for dem at implementere robotter. En af de væsentlige ting var f.eks. at de er gået fra at kunne håndtere 4.000 ordrer på en dag, til at kunne håndtere 10.000. Dette har også resulteret i, at de vil være i stand til at yde en langt bedre service over for deres kunder.  

FDIH Logistikkonference

Det ser ud til at flere og flere virksomheder i branchen ønsker at gå samme vej som ProShop.  

Ifølge FDIHs nyeste logistikanalyse har 7% af de danske e-handlere allerede nu automatiseret deres lager med robotter og 6% har planer om at gå i gang i 2019.  

Dette er selvfølgelig en udvikling, som vi spændt kommer til at følge med i.  

Et andet stort emne på konferencen var også Black Friday, som venter lige om hjørnet. Mange virksomheder har store udfordringer med denne dag, og har simpelthen ikke ressourcer nok til at skalere op, den ene dag om året.  

Netop Black Friday er et af de emner vi vil tage op i den kommende uge, og komme med vores råd til hvad man kan gøre for at gå dagen bedst i møde.  

Til slut vil vi gerne sige tak til jer der besøgte os på stand nummer 2, vi håber at i alle havde en givtig og hyggelig dag på konferencen. 

 

Brug for tekniske detaljer? Se information her