Computersalg

En af de ældste og mest succesfulde webshops i Danmark vælger lagerrobot til nye faciliteter.

Computersalg har næsten 20 års erfaring indenfor e-commerce og er en af de største webshops i Danmark, indenfor salg af forbrugerelektronik. Da Computersalg skulle flytte til nye faciliteter, valgte de at udfordre den manuelle proces som udspiller sig på et traditionelt lager og i stedet undersøge potentialet ved automatisering.

Nu er en lagerrobot blevet den essentielle drivkraft bag lageret hos Computersalg og de har dermed kunne opfylde deres ambition om, at yde en yderst effektiv kundeservice, med en præcis og hurtig levering. Lagerrobotten er blevet integreret med Computersalgs webordre- og lagerstyringssystem, hvilket er medvirkende til en exceptionel plukhastighed.

computersalg effimat

En ambitiøs sværvægter med kundeservice i højsædet

Computersalg har været i branchen i mange år og som de selv proklamerer: ”så ved vi godt hvad det drejer sig om”. Computersalg startede som en detailbutik med salg af computere, hardware og software i 1996. I 1999 sprang Computersalg ind i e-commerce verdenen med online salg og de har ikke kigget sig tilbage siden. Udover at være en af de største og mest veldrevne webshops i Danmark indenfor forbrugerelektronik, tæller sortimentet nu også et betydeligt udvalg indenfor bolig, husholdning, hus & have, sport og fritid. Ifølge Computersalg er en af deres centrale grunde til deres mangeårige succes, deres konstante og ambitiøse fokus på kundeservice og hvordan man kontinuerligt kan forbedre sig.

Vil sætte nye standarder indenfor levering    

Da Computersalg skulle flytte til nye faciliteter, begyndte de at spekulere i, hvorledes processerne i virksomheden kunne effektiviseres yderligere. Med mange år i branchen er Computersalg meget bevidst om det konkurrencemæssige pres i  e-commerce industrien. Kunderne ønsker deres varer hurtigt og leveringen skal være ukompliceret og fejlfri. Derfor ønskede Computersalg, at automatisere deres lager i forbindelse med flytningen, således at de kunne opnå endnu større hastighed og præcision.

En lagerløsning skræddersyet til små ordrer og med høj plukhastighed

Computersalg valgte EffiMat Storage Technology A/S til at udvikle den ideelle automatiseringsløsning til deres nye lager.

Det var essentielt for Computersalg, at den nye lagerløsning kunne håndtere en stor mængde af små ordrer med høj hastighed og præcision. Dernæst skulle løsningen gerne være så kompakt som muligt, da Computersalg ønskede at optimere lagerplads og ligeledes opnå en hurtig tilgang til produkterne. Når der er en hurtig tilgang og ordrerne håndteres med høj hastighed, opnår man evnen til at modtage og håndtere ordre op til få minutter inden disse afhentes, hvilket giver en optimal udnyttelse af tiden.

Den nye lagerløsning skulle ydermere kunne integreres med deres webordre- og lagerstyringssystem, sådan at de ville være i stand til at håndtere et stort antal varenumre.

Løsningen til Computersalg blev derfor lagerrobotten EffiMat®, fordi den har en høj pluksikkerhed – og hastighed. Lagerrobotten er derfor en oplagt løsning til webshops, som skal håndtere mange mindre ordrer. EffiMat® er indehaver af den patenterede Intelligent Box Mover Technology, hvilket muliggør både vertikal og horisontal håndtering af emner og det resulterer i en markant forøgelse af plukhastighed. Dette giver et system, som kun leverer de præcise komponenter der skal bruges, hvilket betyder at plukfejl helt elimineres. Derudover muliggør lagerrobotten en yderst kompakt lagring, hvilket kommer Computersalg til gode i form af en markant pladsbesparelse.

computersalg effimat

Et automatiseret lager indfrier Computersalgs ambitioner

Ved at gøre lagerrobotten til en essentiel del af deres lager, har Computersalg fundet en løsning, som indfrier de ambitioner virksomheden har. CEO hos Computersalg, Kim Rand, fortæller:

”Med den nye lagerrobot EffiMat®, har vi valgt en automatiseringsløsning der sikrer os meget høj hastighed og sikkerhed i vores pluk af varer, kombineret med en særdeles kompakt lagring. Med færre ressourcer per pluk, pladsbesparelse og færre fejlpluk forventer jeg en tilbagebetaling på vores investering på maksimalt 18-24 måneder”

Computersalg kan med deres nye integrerede lagerløsning bestille varer direkte fra web til lagerrobotten, hvilket både sikrer en høj hastighed og pluksikkerhed. Computersalg kan nu plukke og afhente ordrer samme dag som de bestilles. Integrationen med deres webordrer- og lagerstyringssystem gør, at de kan håndtere et stort antal varenumre, med en plukhastighed på op til 400 ordrelinjer i timen. Computersalg kan derfor imødekomme deres kunders ønske om en exceptionel hurtig og fejlfri levering.

Det er ikke kun hastighed og præcision, som Computersalg har opnået med deres nye lagerløsning. Lagerrobotten har muliggjort en yderst kompakt lagring og har sparet Computersalg op mod 300m2 i lagerplads. Den komprimerede lagerløsning kommer også medarbejderne til gode, da der nu skal gås meget færre skridt mellem reoler og derudover plukkes varerne nu i en ergonomisk korrekt højde, alt imens mængden af ensidigt arbejde minimeres, hvilket skåner medarbejderne i sammenligning med traditionelt lagerarbejde.

Det kan være en stor og omfattende beslutning, at automatisere sit lager eller produktion. Men en optimal automatisering vil kunne effektivisere din virksomhed markant og afføde økonomiske fordele. Computersalg har formået at yde deres kunder en hurtig og præcis levering, som et resultat af at have automatiseret lageret. Samtidig har de optimeret lagerpladsen, til et meget begrænset område, i form af en skræddersyet løsning der kan håndtere store mængder af små varer. Computersalg er hermed blevet klædt på til fremtiden.

Vil du udforske dine muligheder for automatisering?

Kontakt os på +45 7199 4800 eller info@effimat.com.

 

 

 

Brug for tekniske detaljer? Se information her