Lagersystemer

Lagersystemer til håndtering af varerne på et lager er et relativt begreb – lagre kan systematiseres på mange måder og med brug af mange forskellige typer af teknologier. Vores EffiMat® og ClassicMat™ lagerautomater er én type af lagersystemer. De mest gængse teknologier/lagersystemer tæller automatiske højlagre, mini-load anlæg, shuttle løsninger, autostore løsninger, lagerautomater og – tankevækkende nok – stadig almindelige manuelle reol-løsninger.

customized storage solution effimat

Hvordan er vores traditionelle lagerautomat ClassicMat™ og den nye generation af lagerautomater EffiMat® positioneret i forhold til de øvrige teknologier og lagersystemer? Kan vores lagerautomater spille sammen med og integreres i de øvrige lagersystemer?

EffiMat® og ClassicMat™ ift. andre lagersystemer

Lagersystemerne kan med fordel sammenlignes. Sammenligningen er baseret på performance målt i in/output pr. time og lagringskapacitet målt i f.eks. antal SKU (Stock Keeping Unit). ClassicMat™ som traditionel lagerautomat er et lagersystem, der henvender sig til det relativt lave performancekrav på max. 60-100 ordrelinjer pr. time in/ud, som dog er væsentligt højere end den typiske manuelle reolløsning med performance på op til 25-30 ordrelinjer pr. time ind/ud. Performance for ClassicMat™ kan dog forøges med 50-100% ved at stille flere maskiner sammen i en plukkezone.

Kapaciteten er variabel i forhold til lagersystemets højde, men kan ikke sammenlignes med de store mini-load og shuttle løsninger. Til gengæld er lagringen særdeles kompakt. En traditionel lagerautomat har begrænset fysisk integrationsmulighed med andre lagersystemer.

EffiMat® er en helt ny generation af lagerautomater og udgør et lagersystem med en helt anden performance end den gængse lagerautomat med op til 400 ordrelinjer pr. time ind/ud. Dermed er EffiMat® som lagersystem fuldt på højde – i forhold til performance – med de langt dyrere lagersystemer såsom shuttles, mini-loads. etc. F.eks. skal der minimum 4 mini-load kraner – og dermed en meget stor investering – til at nå samme performance og hastighed som én EffiMat®. Kapaciteten er sammenlignelig med en traditionel lagerautomat – dog endnu mere kompakt.

EffiMat® har som lagersystem en meget stor fleksibilitet og kan integreres med stort set alle andre lagersystemer. Det er muligt, fordi EffiMat® med sit revolutionerende princip kan have in/out feed i siderne, hvortil der kan udveksles kasser med varer. F.eks. kan man forestille sig EffiMat® som en særdeles hurtig og ergonomisk korrekt plukstation foran et mini-load anlæg. Det som erstatning for det store og dyre buffer-setup af transportbånd, som ellers er nødvendigt foran et mini-load anlæg. Mini-load, shuttles og autostore løsninger har, hvis de dimensioneres kraftigt nok – f.eks. med det nødvendige antal mini-load kraner – både en høj kapacitet og en høj performance som lagersystem. Er der tale om et meget højt krav til lagrings- kapaciteten, vil disse lagersystemer være det rigtige valg – integreret med en EffiMat®. Der er dog tale om en investeringsramme i et helt andet niveau!

Lagersystemer fra EffiMat Storage Technology?

Ved valg af lagersystem eller optimering af det eksisterende lagersystem er der mange komplekse parametre og forhold at tage stilling til. Performance og lagringskapacitet er blot to af disse parametre.

Vores organisation består bl.a. af nogle af de stærkeste logistik kompetencer på markedet og vi rådgiver gerne om det rette lagersystem til jeres behov. Vi ser på løsninger i forhold til jeres forretningsmæssige muligheder og her er lagerautomater blot én mulig brik i et samlet lagersystem.

Kontakt os på 7199 4800 eller send en e-mail til info@effimat.com, hvis I ønsker at høre mere om vores lagersystemer.

Brug for tekniske detaljer? Se information her