E-commerce industrien: automatisér dit retursystem og vind på effektivitet og økonomi

03-09-2019

I e-commerce industrien er returnering af varer en uundgåelig del af infrastrukturen og logistikken i virksomhederne. Mange kunder køber deres varer med en plan om at returnere en eller flere af varerne omgående efter de har modtaget dem. Der er mange forskellige grunde til, at varer bliver sendt retur og returneringer er ganske enkelt blevet en fundamental del af vores adfærd på internettet og derfor en stor del af hele vores oplevelse af at shoppe online. Returneringer er ”the new normal”.

Omkring 30% af varer købt online, returneres. Til sammenligning er det kun omkring 9% af varerne, som returneres i de fysiske butikker. Det er blevet estimeret, at forbrugere på verdensplan køber og returnerer for omkring 4,3 billioner om året. Det svarer til, at man kan definere returnering af varer som verdens 21. største økonomi. Hvordan man som e-commerce virksomhed vælger at tilgå sine returneringer, ender derfor ofte med at være afgørende for bundlinjen.

Betydelige fordele kan opnås, hvis man håndterer sine returneringer effektivt og samtidig kan en ineffektiv håndtering af returneringer ende med at blive en dyr affære og gøre det svært at vurdere, hvor meget af fortjenesten der rent faktisk forbliver i virksomheden. En effektiv returnerings-strategi kan resultere i en økonomisk besparelse, ved at tilbageerobre værdien fra virksomhedens produkter og de associerede omkostninger og hvis håndteret korrekt, kan en returnerings-strategi fremme både kundetilfredshed- og loyalitet.

Fordi E-commerce er kendetegnet ved, at en stor procentdel af varerne kommer retur, handler det i høj grad om at sikre sig en så effektiv håndtering af de returnerede varer som muligt. Håndteringen må foregå gelinde og sikkert, så varerne ikke bliver beskadiget, da de skal kunne sælges igen. Når så mange varer kommer retur, kan man ikke bare håndtere det som en sekundær opgave, men man må tænke det ind i sin virksomhed som en essentiel del af logistikken. Har man et stort returflow, anbefaler vi hos EffiMat Storage Technology A/S, at man som virksomhed overvejer om man ikke forholdsvis nemt og simpelt kan vinde både effektivitet og økonomi ved at automatisere sin returproces. Har du allerede automatiseret din indlagring vil du,

ved at integrere en EffiMat® eller ClassicMat™ som en central del af virksomhedens retursystem, kunne håndtere dine returvarer på samme måde, som du håndterer din indlagring og ordrepluk. Vores CEO, Jørgen Flemming Ladefoged, fortæller følgende om automatisering af retursystemer:

”Ved at automatisere dit retursystem vil princippet være det samme, som når du foretager automatiseret pluk. Du kan vælge at returnere varerne direkte til deres oprindelige location eller du kan vælge at skabe et decideret retursystem, hvor du sorterer i enten en ClassicMat™ eller Effimat® til senere udpluk eller fordeling, så man har fået det væk fra der hvor varerne kommer ind. Ellers drukner man i flaskehalse.”

Vil du vide mere om, hvordan du undgår flaskehalse og kan opnå økonomisk gevinst og øget effektivitet igennem automatisering?

Så kontakt vores salgsteam.

Vil du vide mere? Kontakt vores team af specialister.